Fantastisk fødselsdagsgave!!

18-09-2013

I starten af måneden gik Lars hen og fyldte 50 (ak ja). Det blev fejret lørdag d. 14. september med helstegt pattegris og næsten 40 gæster.

Jeg har længe "luret" på domænet www.toller.dk som igennem tiden har været ejet af flere forskellige personer.

Seneste ejer var Jan Jørgensen (Sigurd og Sofus).

For nylig opdagede jeg, at han planlagde at lukke ned for toller.dk, så fluks tænkte jeg, at jeg hellere måtte høre ham ad, om han allerede havde lovet det væk.

Men tænk sig! Som fødselsdagsgave medbragte han et stykke papir!

Overdragelsesdokument på www. toller.dk !!

Så nu er jeg den lykkelige indehaver af det domæne. Vi bibeholder dog tollers-delight.dk. Så må vi på sigt se hvad der skal ske med toller.dk.

En ting er sikkert: Det giver jeg ikke fra mig igen :)

Endnu engang, tusind tak, Kirsten og Jan

Ultimate Web