2 gode kritikker....

13-10-2013

Har idag, søndag d. 13.10 været på årets sidste klub-udstilling i Aars. Dommer var Sverre Sand

Vi kom hjem med 2 flotte kritikker:

Esteri, Juniorklasse:
Tiltalende tæve med godt skåret hovede, venligt udtryk, velansatte ører, godt snudeparti, saksebid, god hals, god over- og underlinie, veludviklet krop, godt kryds, moderat vinklet bagpert, gode benstammer, pæne bevægelser, god pelsstruktur men er i dag ikke i bedste pels, godt sind, velpræsenteret.

Excellent, 1.vinder

 

Dakota, Veteranklasse:
Super veteran på 10 år. Herligt hovede og udtryk, gode tilbagelagte skuldre, godt forbryst, stærk overlinie, godt kryds, moderat vinklet bag, paralelle bagben, gode benstammer, bevæger sig ungdommeligt, al ære til ejer, som passer på sin hund på denne gode måde, dejligt temperament, velpræsenteret. En fornøjelse at se!

Excellent, 1. vinder, Bedste tæve 4, Bedste veteran

Vi er ekstremt tilfredse med dagens resultater. Især Esteri, der i Hirtshals (2 uger tidligere) var noget utryg i ringen. Det viste sig heldigvis at hun netop kom i løbetid den dag, så det har sikkert været derfor.

Ultimate Web